1. dag:
5 dl vand
10 g gær
1 dl surdej (evt. Tør-surdej fra Øtker)
1 dl kerner
3 dl rugmel, grahamsmel el. andet groft mel
1 dl hvedemel
- Opløs gæren i vandet – rør de øvrige ingredienser i og lad fordejen stå lunt på køkkenbordet til næste dag
2. dag
1 – 2 dl lunkent vand
20 g salt (2 strøgne spsk)
1 spsk. honning
ca. 800 g hvedemel (gerne ølandshvede- eller borholmsk durummel)
- Rør vand, salt og honning ud i fordejen og tilsæt halvdelen af hvedemelet
- Ælt dejen grundigt med så meget mel, som den kan tage – til dejen slipper
- Form brødet som du vil have det. Kom det i smurte forme eller form det til 2 runde brød eller 20 boller.
- Gør et viskestykke vådt og kom det over brødene og lad dem hæve til de er dobbelt så store – det kan tage fra 1 – 4 timer afhængigt af rumtemperaturen.
- Varm ovnen op til 225/250 grader, så den er rigelig varm inden brødene sættes ind.
- Rids evt. brødet med en skarp kniv og pensel med æg og drys f.eks med birkes, sesam, Jomfru i det Grønne, rosmarin eller andet hyggeligt.
- Sæt straks brødene ind i den varme ovn og skru ned til 200 – 225º
- Brødene bager ca. 30 – 35 min og ca. 15 – 20 min. for boller