Det sker, at man glemmer at tage surdej fra ved rugbrødsbagningen – og kan du ikke lige få en klat hos en kollega eller er i nærheden af en butik, hvor du kan købe den, så er det muligt at starte op selv.
5 g gær
2 – 2½ dl vand
1 spsk honning
1 spsk salt
1 dl rugmel
1 dl grahamsmel eller groft hvedemel
- Udblød gæren i vandet og bland resten i til en tynd grød. Stilles lunt og tildækket med film (eller i en plastik-pose) på køkkenbordet i et døgn eller 2 – til den begynder at boble og give liv fra sig.
- Når du kan se der er liv, rører du lidt mere vand (1 dl) og mel i – og lader den stå til den rører på sig igen.
- Herfra kan du begynde at bruge den i en dej.
- Hvis du rører en rugbrødsdej – så husk at gem en god klat dej, som nu er din surdej, til næste gang
- Hvis du rører en hvedebrødsdej – så tag en bolle fra og rør den op med lidt vand og rugmel, til en tynd grød – og gem den i et glas med låg til næste bagning – så er det din surdej
- Gem surdejen i køleskabet, hvor den kan holde sig et par måneder – husk at røre i den ind imellem, at tage det sureste øverste lag væk og føde den op med lidt mere mel og vand.
- God fornøjelse 🙂