Squashsuppe

2 squash – gule eller grønne
2 løg grofthakkes
2 fed hvidløg hakkes
2 persille- eller gulerødder i skiver
ca. 1 til 1½ liter grøntsags bouillon
Salt, hvid peber

Sådan: 

  1. Squashen, løg, hvidløg og rødder hakkes i mindre stykker.
  2. Sauteres let gyldne i en god olie i suppegryden
  3. Tilsæt bouillon og lad retten simre i ca. 30 minutter.
  4. Blendes med en god stavblender og smages til med salt og hvid peber.
  5. Lige inden serveringen kan tilsættes basilikum-pesto – eller sæt den på bordet, så kan gæsten selv bestemme 🙂
  6. Servér ristede brødcroutoner til – eller andet skønt brød.

 Tip:
 Tilsæt evt 1 til 2 kartofler, hvis du ønsker en mere cremet og tyk suppe
Ønsker du mere fedme i smagen – så rør en klat smør i

 

Supper

Fiskepâté

½ kg fiskekød u/skind og ben – f.eks. laks, sej eller torsk
1 hakket løg
1 tsk. Salt
2,5 dl æg (2-3 æg)
ca. 2½ dl fløde eller mælk
1 spsk. kartoffelmel
Lidt hvid peber og måske lidt mere salt

Sådan:

  1. Fiskekødet blendes sejt med salt på køkkenmaskinen ca 2 minutter.
  2. Kom løget ved og lad det køre med.
  3. Tilsæt æg og fløde og kartoffelmel – kom mere mælk i, hvis farsen er for fast.
  4. Smag til med peber – og evt. mere salt.
  5. Hæld (dvs. farsen skal være forholdsvis lind!!!)  farsen i en smurt form
  6. Bager i vandbad i bradepander med folie (sølvpapir) over  i ca. 40 min. ved 150 grader i konvektionsovn.

TIP

Brug evt. 300 g torsk og 200 g laks. Kør torsken efter anvisningen og skær laksen i strimler, som du trykker ned i farsen. Efter bagning får du et fint farvespil og et mere rustikt udseende.

En lille sjat hvidvin kan røres med i farsen og erstatte tilsvarende mængde fløde/mælk

Fisk, Pålæg og frokostretter

Rugbrød/havregrynskage med frugt eller bær

200 g reven rugrød
130 g havregryn
150 g smør
100 g rørsukker eller farin

Æblestykker, pærestykker, æblekompot eller syltetøj

Sådan

  1. Rugbrødet køres til rasp på køkkenmaskinen
  2. Halvdelen af det køres med halvdelen af smørret og halvdelen af grynene
  3. Det hele samles i en større beholder og sukkeret vendes rundt i
  4. Smør tærteforme eller andre ovnfaste forme
  5. Fordel halvdelen af rugbrødsblandingen i formene
  6. Fordel et lag frugt, mos eller syltetøj
  7. Fordel resten af brødblandingen over
  8. Bager ca ½ time ved jævn varme

TIP
Vi kom et lag æblekompot på og hældte et pænt lag hindbærsyltetøj imellem lagene. Det var en succes og så en klat flødeskum rørt op med lidt skyr – så var vi i himmerige 🙂

Kager

Korn-otto, Danmarks svar på Risotto :)

1 porre i skiver
2 fennikel i både
3 gulerødder i skiver
2 persillerødder i skiver
Lidt rapsolie
3 dl æblemost
1 liter grøntsagsbouillon
200 g perlebyg
100g kogte hvedekerner
50 g smør
Vesterhavsost – rives efter lyst til at drysse over
2 dl Skyr
Kørvelpesto

Sådan:

  1. Varm olien op i en gryde og sauter grøntsagerne uden at tage farve
  2. Tilsæt æblemost og bouillon
  3. Lad det koge op, tilsæt perlebyg og hvedekerner
  4. Lad det simre uden låg og under jævnlig omrøring til byggen er kogt igennem og har jævnet retten
  5. Smag til med salt og peber og umiddelbart før servering røres smørret i
  6. Osten rives – og drysses på ved bordet
  7. Skyren rørte vi op til en kørvelpesto, som vi lavede af frisk kørvel, koldpresset olie, salt og peber – ved bordet kom der en skefuld af den på korn-otto´en sammen med osten.
    Og så bare en dejlig rustik salat og groft brød… mums !
Lune Lækkerier, Retter med korn

Hvedekerner med tomat, gulerødder og fetaost

SAMSUNG3 dl hele hvedekerner – koges møre, gerne dagen før (se anvisning på posen)
500 g gulerødder skrælles og skæres i skiver
1 løg hakkes
6 tomater skæres i små tern
1 lille ds tomatkoncentrat
3-4 dl vand/bouillon
200 g fetaost skæres i tern
2 tsk timian, salt og peber
lidt olie

Sådan

  1. Varm lidt olie op i en gryde og sautér løget der i
  2. Tilsæt tomaterne og timian og sautér med til tomaterne er bløde
  3. Kom bouillon eller vand ved og tomatkoncentraten samt de kogte hvedekerne
  4. Kog det godt i gennem og smag til med salt og peber
  5. Vend gulerødderne i og kom det hele op i et ovnfast fad
  6. Fordel feta-osten over kornmassen og gratinér i ovnen i ca ½ time ved 175 grader

Spis f.eks. en Triple kålsalat til og skønne brød 🙂

TIP
Hvedekerne tager lang tid at koge. De er gode at komme kogte i brødet, i salaten eller til kornfrikadeller. God idé at koge mange på en gang – nemme at komme i mindre poser i fryseren

Lune Lækkerier, Retter med korn

Gulerodspuré

SAMSUNG500 g skrællet gulerod
1 dl skyr eller andet surmælksprodukt
1 tsk. fennikelfrø (kan f.eks. købes i Irma eller Urtekræmmere)
ene anelse salt og evt. hvid peber
ca. 1 spsk æbleeddike

Sådan:

1. Skær de skrællede rødder i mindre stykker og kog dem så møre, at
de kan blendes
2. Kom rødderne i en blender eller i køkkenmaskinen og rør dem
med fennikelfrøene og eddiken.
3.  Smag til med salt og evt. peber

TIP
* Pureen er sød både pga gulerødderne men især pga fennikelfrøene
* Hvis du vil bruge den som sovs, er den fantatisk kold til fisk
* Men bare som dressing eller tilbehør til salaten er den også fin – og
lidt fræk at bruge i dessertkøkkenet i stedet for flødeskum eller som
topping på morgengrøden 🙂

 

 

 

 

 

 

Diverse tilbehør og snacks, Saucer og dressinger

Roast beef salad

SAMSUNGDet er et godt alternativ, at komme roast beefen eller resten af stegen i salaten.
Mulighederne for en salat er heldigvis mange, afhængigt af køleskabets udbud eller kølediskens.

Sådan her mixede jeg den i dette tilfælde:
Roast beef – en rest steg i mindre stykker
½ bakke Mangold blade – skylles
10 – 15 Cornichons i skiver
100 g Soltørrede tomater i timian-marinade
5 – 6 stængler Blegselleri i skiver
Hak ca 10 cm af et Kinakål
1 Rødløg i både

Blandes let i en skål og spises som frokost med et godt groft brød til

Gulerødder i tynde skiver, fennikel i tunde både, andre salater og grøntsager kan naturligvis tilsættes eller bruges i stedet for.

Rest af kylling eller andet kød/fisk er også fint at komme i saleten i stedet for 🙂

 

 

Pålæg og frokostretter, Salater

Æblepostej

SAMSUNG2 store æbler rives eller hakkes groft
1 porrer i ringe
1 hakket løg
½ dl hasselnødder hahhes
1 dl kogte ris
½ dl grahamsmel
½ dl mælk
1 tsk. Salt
2 tsk. Karry
2 æg
peber efter temperament

Sådan:

  1. Varm 1 – 2 spak. olie op i en gryde og brand karryen af – tilsæt porrer og løg – lad dem sautere bløde og møre
  2. Bland i mellemtiden de øvrige ingredienser sammen og rør dem derefter i løgblandingen
  3. Smag til og kom farsen i en smurt form eller flere små
  4. Bager med låg eller folie over i vandbad ved 150 grader i ca. 1 time – tag folien af efter ½ time
Patéer, postejer og tærter

Ærtesuppe

½ kg skrællede kartofler
2 porrer eller 2 store løg
ca 1 liter vand/grøntsags bouillon
½ kg ærterærtesuppe
lidt olie
evt. lidt smør
salt og hvid peber

Sådan

  1. Skær kartofler og porrer i mindre stykker
  2. Varm lidt olie op i en gryde og sautér det nogle minutter
  3. Kom vand/bouillon ved og lad det koge godt mørt
  4. Tilsæt ærterne og lad dem koge med et par minutter
  5. Suppen blendes med en stavblender og smages til med salt og hvid peber
  6. Hvis der mangler lidt fedme i smagen, så rør en klat smør i – at bruge smør i stedet for fløde, gør at suppen bevarer sin fine grønne farve fuldt ud
Supper

Kålssalat med friske tranebær og appelsin

SAMSUNG1 liter finthakket grønkål
½ liter fintskivet blomkål
2 – 3 appelsiner
2 spsk olie og 2 spsk appelsinsaft
100 g friske eller frosne tranebær
50 g sukker

Indledning:
Hvis tranebærrene er frosne, så tag dem ud dagen før og læg dem i en skål med sukkeret
Er de friske, så lun dem forsigtigt op med sukkeret i en gryde til bærrene safter – lad dem stå i sukkeret til næste dag

Sådan

  1. Skær appelsinerne fri for skal og skær dem i tern
  2. Bland de to slags kål og vend dem rundt med olie og appelsinsaft
  3. Kom salaten på et fad – drys med appelsinstykkerne og de sødede tranebær

 

 

 

Salater

Rugbrødskage

SAMSUNG150 g mørk chokolade på 70 %
8 hvider
4 hele æg
8 æggeblommer
250 g sukker
200 g rugbrød
125 g mandler
4 spsk. god kakao
1 spsk. kanel
1 tsk. kardemomme
reven skal af 1 stor citron

Sådan:
1. Chokoladen hakkes groft og smeltes varsomt over vandbad.
2. Rugbrødet skæres i mindre stykker og køres til rasp på køkken-
maskinen sammen med mandler, kakao, citronskal og krydderier
3. Æggehviderne piskes stive
4. Æg og blommer piskes skummende med sukkeret.
5. Rør først lidt af æggemassen i den smeltede chokolade, tilsæt så
resten og vend det med rugbrødsblandingen
5. Bland derefter halvdelen af hviderne i dejen og vend så resten
forsigtigt i
6. Kom dejen i en smurt og rasp-drysset ovnbakke eller med høj kant
7. Bag den ved ca. 150 grader i varmluftovn i ca. 35-40 minutter.
Pas på ikke at bage den for meget, så bliver den tør. Prøv evt. at
stikke i kagen med en tæpind/tændstik og se om dejen hænger i.
8. Når kagen er kold, kan den evt. overtrækkes med chokolade eller
glasur

Dette er en drøm af en kage – uden hverken smør eller hvedemel.

Opskriften er inspireret fra http://www.historiskmad.dk/opskrifter/1700rugbrodstarte.html  – ikke helt efter ordlyden, men sådan som vi fik den lavet på DTU Biosustain.

Kager

Guldsuppe (gulerodssuppe) med korianderskum

8 gulerødder
2 porrer eller 2 store løg
1/4  selleri eller tilsvarende mængde blegselleri
1 bagekartoffel
1 knold ingefær
ca. 1 liter vand/bouillon
salt, peber og evt. chili

 

  1. Skræl/pil grøntsagerne og skær dem i grove stykker
  2. Varm lidt olie op i en gryde og sauter grøntsagerne let
  3. Kom vand ved så det er dækket og kog det godt mørt.
  4. Skræl ingefæren og riv den på et jern og kom den i suppen
  5. Suppen blendes og smages til med salt og peber og evt chilisauce (Linghams)
  6. Spises evt. med en skøn koriander/urteskum på toppen af hver tallerken

Koriander eller urteskum

  1. Pisk 1½ dl piskefløde til blød skum og rør den op med 1½ dl skyr eller andet surmælksprodukt
  2. Tag en lille håndfuld frisk koriander, persille, basilikum eller anden urt og rør det i flødemassen – smag til med salt og peber og kom det på suppen.

 

Supper

Øllebrød

Har du så heldig at have en rest rugbrød, så er mulighederne mange for at anvende det. F.eks. til Øllebrød, som beskrevet her – men også Honningristede rugbrødstern til salaten eller morgenmaden eller til en himmelsk rugbrødskage, som der er anvisninger på andetsteds.
Til øllebrød kan du bruge:
3 – 400 g rugbrød
ca. ½ liter vand eller mere
1 øl (f.eks. hvidtøl)
ca. 50 g rørsukker eller farin
lidt reven citronskal

Sådan
1. Skær brødet i mindre stykker, kom det i en skål og hæld vand over
så det er dækket.
2. Sæt det i køleskabet til næste dag
3. Kom det opblødte brød i en gryde
4. Hæld øllet ved og kør en tur med stavblenderen til den er jævn,
men stadig tyk
5. Kog det op under omrøring – tilsæt sukker og smag til med citron

Spises varm – f.eks. med flødeskum eller bare mælk 🙂

 

 

 

Brød og boller, Nyttig viden, Supper

Surdej

Det sker, at man glemmer at tage surdej fra ved rugbrødsbagningen – og kan du ikke lige få en klat hos en kollega eller er i nærheden af en butik, hvor du kan købe den, så er det muligt at starte op selv.

Kan købes i dagligvarebutikker
Kan købes i dagligvarebutikker

5 g gær
2 – 2½ dl vand
1 spsk honning
1 spsk salt
1 dl rugmel
1 dl grahamsmel eller groft hvedemel

 

  •  Udblød gæren i vandet og bland resten i til en tynd grød. Stilles lunt og tildækket med film (eller i en plastik-pose) på køkkenbordet i et døgn eller 2 – til den begynder at boble og give liv fra sig.
  • Når du kan se der er liv, rører du lidt mere vand (1 dl) og mel i – og lader den stå til den rører på sig igen.
  • Herfra kan du begynde at bruge den i en dej.
  • Hvis du rører en rugbrødsdej – så husk at gem en god klat dej, som nu er din surdej, til næste gang
  • Hvis du rører en hvedebrødsdej – så tag en bolle fra og rør den op med lidt vand og rugmel, til en tynd grød – og gem den i et glas med låg til næste bagning – så er det din surdej
  •  surdejGem surdejen i køleskabet, hvor den kan holde sig et par  måneder – husk at røre i den ind imellem, at tage det sureste øverste lag væk og føde den op med lidt mere mel og vand.
  • God fornøjelse 🙂

 

Brød og boller

Det daglige brød

SAMSUNG1. dag:
5 dl vand
10 g gær
1 dl surdej (evt. Tør-surdej fra Øtker)
1 dl kerner
3 dl rugmel, grahamsmel el. andet groft mel
1 dl hvedemel

  • Opløs gæren i vandet – rør de øvrige ingredienser i og lad fordejen stå lunt på køkkenbordet til næste dag

2. dag
 1 – 2 dl lunkent vand
20 g salt (2 strøgne spsk)
1 spsk. honning
ca. 800 g hvedemel  (gerne ølandshvede- eller borholmsk durummel)

  • Rør vand, salt og honning ud i fordejen og tilsæt halvdelen af  hvedemelet
  • Ælt dejen grundigt med så meget mel, som den kan tage – til dejen slipper
  • Form brødet som du vil have det. Kom det i smurte forme eller form det til 2 runde brød eller 20 boller.
  • Gør et viskestykke vådt og kom det over brødene og lad dem hæve til de er dobbelt så store – det kan tage fra 1 – 4 timer afhængigt af rumtemperaturen.
  • Varm ovnen op til 225/250 grader, så den er rigelig varm inden brødene sættes ind.
  • Rids evt. brødet med en skarp kniv og pensel med æg og drys f.eks  med birkes, sesam, Jomfru i det Grønne, rosmarin eller andet hyggeligt.
  • Sæt straks brødene ind i den varme ovn og skru ned til 200 – 225º
  • Brødene bager ca. 30 – 35 min og ca. 15 – 20 min. for boller

 

 

 

 

Brød og boller

Om at komme ind på opskriftsiderne :)

Når du går ind på de enkelte opskrifter, skal du klikke på overskriften, så kommer hele teksten frem.

KH Dikte

Kære allesammen

Frokost – pandekager

2 dl hvedemelPandekage
1 dl grahamsmel
2 æg
4 dl vand
ca ½ dl hakket persille
1 tsk salt og lidt hvid peber
(evt ½ dl god rapsolie, så undgår du at komme fedtstof på panden for hver pandekage:) )

Sådan:
Bland først de tørre ingredienser og pisk så vand og æg i dejen.
Til sidst olie og persille.
Bag den første pandekage på en olieret pande – de øvrige pandekager skulle kunne bages uden at hænge i panden, med det fedtstof der er i dejen.
Du får ca. 15 – 20 pandekager afhængig af pandens diameter 🙂

Forslag til fyld:
250 g champignon – børstes og skæres i kvarte og ristes sprøde
1 løg eller porre hakkes i tern
4-5 stængler bladselleri i fine skiver
½ liter kogte ris
2 gulerødder i fine strimler eller groft revet
1 lille bakke rødbede- eller bønnespirer
1/4 liter hytteost
karry, salt og peber
lidt olie at stege i

Sådan:
Varm lidt olie op på panden og sauter først løg så blegselleri og gulerødder
Kom 1 spsk. karry ved eller mere samt risene og rør godt rundt.
Tag gryden af varmen, vend de ristede champignon og hytteost i samt spirerne og smag til med salt og peber.
Rul ca 1 spsk. eller mere af fyldet ind i hver pandekage og læg dem på et fad.
Spises med det samme eller lunes i ovnen med folie over (ca. 20 min. ved 175 gr.), når de skal bruges.

OBS
Fyldet kan med fordel være en rest fra maden i går f.eks. dampede grøntsager, salat eller kød skåret i strimler. Det kan skæres i mindre stykker og samles med en rest tomatsauce eller bare lidt mangochutney eller andet smagfuldt. – Vær kreativ og prøv dig frem

 

 

 

 

 

 

 

Lune Lækkerier, Pålæg og frokostretter

Ugebrev

En række af ugens serveringer er lagt ind på siden her – håber det bliver til gavn og fornøjelse. Du er SÅ velkommen til at skrive og spørge til indlæggene 🙂 – og ønsker du en engelsk version, så kan du også få det.
Jeg vil løbende skrive nye indlæg fra vores Lunch-club, når tid og overskud er til det.
Har du specifikke ønsker – skriver jeg dem gerne ind 🙂

 

 

Kære allesammen

Tranebærrelish

250 g tranebær
2 appelsiner
2 æbler el. pærer
2 stængler blegselleri
evt. appelsinsaft / juice
ca. 125 g sukker

Pynt evt. med de små fine lysegrønne blade fra blegsellerien

Sådan:
1.Hak tanebærrene på køkkenmaskinen eller med en stavblender, til de kvases – rør sukkeret i
2. Appelsinerne pilles, deles i både og skæres i tern
3. Æbler eller pærer befries for kernehus og skæres i tern
4. Blegsellerien skæres i fine skiver
5. Når sukkeret er opløst i tranebærrene – røres det hele sammen

Er massen for kompakt – blandes mere appelsinjuice i

Denne relish er bare skøn som tilbehør til julemaden eller som et festligt indslag på frokostbordet

 

 

Diverse tilbehør og snacks, Hjemmesylt

Solsikkebasser el bare et brød

Fordej – røres sammen aftenen eller dagen før:
25 g gær
250 g grahamsmel (med alle skaldele)
3 dl lunkent vand
Brøddej
3 dl lunkent vand
3 dl reven gulerod
1 dl solsikkekerner
skal og saft fra 1 citron
2 spsk. salt
1 stor spsk honning
ca. 800 g hvedemel

Bland ingredienserne til brøddejen med fordejen og ælt indtil dejen slipper – ellers tilsæt lidt mere mel.
Du kan få 20 pæne boller af portionen eller 2 franskbrød.
Tril dejen til boller – og med det sidtse tril kan du forme den til en aflang bolle.
Sættes på bagepapir og sættes et lunt sted (evt. dækket let med film) indtil de er blevet dobbelt så store.
Pensl evt. med æg og drys yderligere med lidt solsikkekerner på toppen.
Bages ved 200 grader i ca. 20 min

Brød og boller